Endnu en morgen
Krogede fingre vågner af drømme
Hæves over mit ansigt som en fjende
Beretter om nattens kroppe så ømme
jeg aldrig siden troede, jeg skulle kende
Lys gennem sprækker af nåletræer
Stjæler sig vej til mine øjne
Risler gennem mine tankesfærer
Af stier der ligger åbne og nøgne
Kulden sniger sig ind og vrides
Som et brændende stød der aldrig ender
Kunne jeg bare bevæge mig hinsides
Og forme dagen med varme hænder
Kunne jeg blotte mig for dig
Og mærke dit hjerte pulsere
Alene ved mit væsens kraft mod dig
Ændre på vores atmosfære
Da var jeg lykkelig om end for en stund
Båret mod frihed over lysets leg
Svævende i luften uden bund
Med dit smil bag mig, altid hos mig
8. oktober 2007
Sekundet før
som sværmer forbi mig i luften
klar i æblelundens dis
jeg ser ned af min nøgne hud
der er ingen, kun jeg
og sneglene der har dannet slimede aftryk
på mine sprukne fodsåler
og alligevel er du med mig
i en drøm mere levende end livet
som, da jeg vågner fra den,
har løftet mig fra jorden
og indhyllet mig i en tåge af længsel
Du puster som en brise,
hen over min mave,
en lille krystalklar luftbobbel
der triller fra mit kraveben
langs halsen
op til min hage
kysser mig lige før munden
hvorefter den brister
og efterlader mine læber tøre
du bemærker intet
men spankulerer let på tå
ud af æblelunden
mens du fløjter himmelen blå
og fri for tårer
4. August 2010
